Padelkoncept - byg en nøglefærdig padelhal

Padel tennis (padel) er en af de hurtigst voksende sportsgrene i hele verden, og er en kombination af tennis og squash, som med fordel kan spilles af de fleste, uanset alder og kondition. Padel har sine rødder i det britiske spil Platform Tennis, der blev spillet af de første krydstogtspassagerer helt tilbage i 1800-tallet. Ligesom nutidens padel blev det spillet på en bane omgivet af hegn – måske for at undgå at bolden røg i havet.
 
Efterspørgslen på faciliteter til padel er også stigende i Danmark. Vi har et samarbejde med ViMartin (leverandør af padelbaner), så vi kan tilbyde nøglefærdige padelhaller, komplet med baner. Vores padelhaller bygger på vores velafprøvede halkoncept og leveres både som uopvarmet og opvarmet padehal i flere størrelser.
 
Overdækning udvider sæsonen
Mange starter med en udendørs bane, hvilket naturligvis er den letteste og billigste måde at komme i gang med sporten på. Mange klubber oplever et fald i den almindelige tennis aktivitet, og ønsker derfor at omdanne en eller flere baner til padel. Vejret er dog altid en faktor i Danmark, hvorfor det ofte er nødvendigt at tænke på om man kan overdække banerne eller helt skal overveje at rykke indendørs.
 
Overdækket padelbane
En overdækket padelbane giver erfaringsmæssigt en lang højere aktivitet, da man bliver mere uafhængig af vejret. Højere aktivitet er lig med bedre belægning og økonomi. Vi leverer både vores overdækninger som nøglefærdige projekter eller som byggesæt, hvor klubben/kunden selv kan stå for opsætningen.
 
Den lukkede hal til padel
Med stigende interesse, ser vi flere og flere helt lukkede padelhaller. En lukket padelhal, om den er uopvarmet eller opvarmet giver helt andre muligheder. Men man kan altid starte med en overdækning og senere lukke den, eller en uopvarmet og senere lave den om til en isoleret hal, blot det er planlagt fra starten.
 
En lukket padelhal betyder rigtig meget. Nu kan klubben f.eks. komme til at afholde vinterturneringer og lave arrangementer hele året rundt. Det betyder især, at klubben lettere kan fastholde spillerne, da der spilles året rundt.
 
God planlægning er vigtig
Vi er kun helt tilfredse, når vi efter intensive drøftelser med kunden, føler at kunden også er tilfreds. Med egne arkitekter og ingeniører har vi fokus på alle detaljer i projektet. En god og grundig planlægning er vigtig, for at opnå en god padelhal med tilfredse brugere.
 
Ring til os og tal med en af vore kompetente medarbejdere eller brug vores kontaktformular.

KONCEPTHAL

Construxa Nordica
Odinsvej 9D
DK-7200 Grindsted

+45 30958076
.
www.construxa.com

Det skal være let at bygge kvalitet

Med KONCEPTHAL får du en erfaren og stabil partner. Vi leverer byggeri med høj kvalitet til en fair fast pris. 
 
 
 
bg Image
Back to top