Energirammer i erhvervsbyggeri
Energirammer: Krav, udvikling og fremtidige stramninger
Energirammer er blevet en central del af moderne erhvervsbyggeri. Modsat tidligere gælder det ikke længere kun spørgsmål om isolering og varmeforbrug. Også dokumentation, driftsøkonomi, CO₂-aftryk og fremtidssikring af bygningen påvirker energirammen kraftigt.
For virksomheder, investorer og bygherrer betyder det, at energikrav og den tilhørende energiramme er langt mere end blot et teknisk bilag i projekteringen. De påvirker valg af konstruktioner, installationer, energiforsyning og i stigende grad også bygningens værdi og ESG-profil. Og derigennem finansiering, vurderingssum og på sigt formentlig kreditvurdering.
I Danmark reguleres energikravene primært gennem Bygningsreglementet BR18, som løbende er blevet skærpet. Samtidig arbejder EU med nye krav gennem det reviderede bygningsdirektiv EPBD, der peger mod endnu lavere energiforbrug og såkaldte nulemissionsbygninger frem mod 2030.
Hvad er en energiramme?
Energirammen er den maksimalt tilladte mængde energi, en bygning må bruge til blandt andet:
- Opvarmning
- Ventilation
- Køling
- Varmt brugsvand
- Drift af disse tekniske installationer
Kravene beregnes som et samlet årligt energiforbrug pr. m² opvarmet areal.
Formålet er at sikre, at nye bygninger opføres med lavt energiforbrug og høj energieffektivitet.
I praksis betyder det, at bygningens samlede løsning vurderes som helhed. Derfor kan en bygning med store glaspartier eksempelvis stadig overholde energirammen, hvis ventilation, isolering, tæthed og energiforsyning er optimeret korrekt og derved opvejer forbruget ved glaspartierne.
Energikravene i BR18
BR18 stiller krav til både:
- Energirammen
- Klimaskærm
- Lufttæthed
- Transmissionstab
- Installationers effektivitet
Derudover findes særlige krav til blandt andet tæthedsprøvning og varmetab. Bygninger opvarmet til mindst 15° C må eksempelvis ikke overstige bestemte grænser for luftgennemstrømning gennem klimaskærmen ved trykprøvning.
Kravene betyder typisk fokus på:
- Lav U-værdi i vægge og tag
- Effektiv ventilation med varmegenvinding
- Begrænset kuldebroer
- Høj lufttæthed
- Intelligent styring af installationer
- Effektive energikilder
For erhvervsbyggeri med store rumhøjder, lagerfunktioner eller produktion stiller det særlige krav til projektering og tekniske løsninger at opfylde kravene til energirammen.
Energirammen påvirker hele bygningens design
Tidligere kunne energikrav ofte løses sent i processen. Det er ikke længere realistisk.
I dag påvirker energirammen blandt andet:
- Bygningens geometri
- Vinduesarealer
- Tagopbygning
- Valg af facade
- Ventilationsprincip
- Opvarmningsform
- Solceller og energiproduktion
- Automatik og styring
Det betyder, at energiberegninger bør tænkes ind tidligt i projektet.
Særligt i erhvervsbyggeri med store spænd, høje haller og varierende driftsmønstre kan små designændringer få stor betydning for energirammen.
Energirammer og ESG hænger sammen
Energiforbrug er blevet tæt koblet til ESG, CSRD og virksomheders samlede klimaregnskab.
Lavere energiforbrug kan blandt andet påvirke:
- Driftsøkonomi
- CO₂-regnskab
- Finansiering
- Ejendomsværdi
- Investorvurdering
- Lejeres krav til bygningen
Samtidig hænger energirammen nu tæt sammen med de skærpede klimakrav i BR18, hvor der også stilles krav til bygningens samlede klimaaftryk gennem LCA-beregninger.
For mange virksomheder bliver bygningen derfor både et driftsværktøj og en del af virksomhedens samlede bæredygtighedsstrategi.
Nye krav fra juli 2025
Fra 1. juli 2025 blev klimakravene i BR18 skærpet væsentligt.
De nye regler indebærer blandt andet:
| Område | Nye krav |
|---|---|
| CO₂-grænseværdier | Lavere og differentierede efter bygningstype |
| Flere bygninger omfattet | Næsten alt nybyggeri med byggetilladelse |
| Byggepladsens påvirkning | Medregnes nu i CO₂-regnskabet |
| LCA | Udvidet betydning i projektering |
| Dokumentation | Højere krav til data og sporbarhed |
De nye grænseværdier ligger typisk mellem 4,0 og 8,0 kg CO₂e/m²/år afhængigt af bygningstype. Det betyder i praksis, at materialevalg og energiforbrug bliver endnu tættere koblet sammen.
Kommende EU-krav og nulemissionsbygninger
EU’s reviderede bygningsdirektiv EPBD peger mod yderligere skærpelser frem mod 2030 og 2050.
De kommende ændringer forventes blandt andet at omfatte:
- Nulemissionsbygninger (ZEB)
- Krav om solenergi på flere bygningstyper
- Nye beregningsmetoder
- Øgede krav til bygningsautomatik
- Udfasning af den frivillige lavenergiklasse
- Yderligere elektrificering
Ifølge høringsmateriale forventes flere krav gradvist indfaset fra 2027 til 2031.
Udviklingen peger derfor tydeligt mod:
- Lavere energiforbrug
- Mere lokal energiproduktion
- Intelligent styring
- Dokumenteret klimaeffekt
- Mere datadrevet drift
For erhvervsbyggeri betyder det, at fremtidssikring bliver stadig vigtigere allerede i projekteringsfasen.
Energiforsyning får stigende betydning
De kommende regler ser også ud til at få betydning for valg af energiforsyning.
I de aktuelle høringsmaterialer diskuteres blandt andet energifaktorer for:
- Fjernvarme
- El
- Varmepumper
- Lokal energiproduktion
Disse faktorer påvirker direkte energirammeberegningen og kan få stor betydning for, hvilke løsninger der bliver mest attraktive fremover.
Samtidig forventes større fokus på:
- Solceller
- Batteriløsninger
- Energifleksibilitet
- Smart styring
- Samspil mellem bygning og energinet
Tidlig projektering bliver afgørende
Jo tidligere energiramme og klimakrav tænkes ind, desto større frihed har projektet derfor.
Sen projektering vil ofte medføre:
- Dyrere løsninger
- Mere komplekse installationer
- Reduktion af vinduesarealer
- Ændringer i konstruktioner
- Risiko for forsinkelser
Tidlig koordinering mellem:
- Bygherre
- Arkitekt
- Ingeniør
- Entreprenør
- Energirådgiver
giver derfor langt bedre mulighed for at skabe et projekt, der både overholder kravene og fungerer økonomisk.
Energirammer handler ikke længere kun om energi
Energirammer er i dag tæt forbundet med:
- ESG
- Finansiering
- Dokumentation
- Drift
- Klimapåvirkning
- Ejendomsværdi
- Fremtidig lovgivning
Derfor bliver energikrav i stigende grad et strategisk spørgsmål frem for alene et teknisk krav.
Virksomheder, der allerede nu tænker energieffektivitet og klima ind tidligt i byggeriet, står typisk stærkere i forhold til både drift, myndighedskrav og fremtidige investeringer.
Planlægger I nyt erhvervsbyggeri eller udvidelse af eksisterende bygninger?
Hos Koncepthal arbejder vi med energirammer, klimakrav og tekniske løsninger som en integreret del af projekteringen. Det giver bedre overblik over både myndighedskrav, driftsøkonomi og fremtidssikring allerede tidligt i processen.
Ring på +4530958076 eller udfyld vores kontaktformular for en uforpligtende samtale om dit projekt.