Privatlivspolitik

Koncepthal A/S er dataansvarlig for de oplysninger vi indsamler om dig, og vi sikrer at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen.

Det er generelt vigtigt for os at opfylde gældende regler hvorfor også tager beskyttelsen af dine data alvorligt. Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik, hvor du kan læse om, hvordan vi behandler dine oplysninger.

Sådan behandler vi personoplysninger

For kunder gælder:

Som led i indgåelsen af en aftale om vores ydelser, nybygning, om- eller tilbygning behandler Koncepthal A/S en række almindelige personoplysninger om dig. Dette omfatter generelle kontaktoplysninger som navn, adresse, e-mail, telefonnummer, stilling og andre kontaktoplysninger.

Behandlingen af dine personoplysninger sker alene med det formål at udarbejde en kontrakt for vores samarbejde samt en beskrivelse af det udførte arbejde. Dertil hører også tilbudsgivning mv.

Vi behandler disse oplyser ved at opfylde databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, fordi behandlingen af oplysninger er nødvendigt for udførelsen af kontrakter og aftaler. Behandlingen er nødvendig for at gennemføre en entrepriseopgave for dig, hvilket fremgår af artikel 6, stk. 1, litra f.

Med henblik på at aftalen med dig kan realiseres, vil dine personoplysninger alene blive videregivet til underentreprenører, offentlige myndigheder og rådgivere med adgang til projektet.

Koncepthal A/S opbevarer dine personoplysninger i henhold til de relevante regler om forældelse af formuekrav.

For leverandører og samarbejdspartnere gælder:

For at være leverandør og samarbejdspartner hos Koncepthal A/S er det nødvendigt, at vi indsamler oplysninger om dig som navn, e-mail, adresse og CVR-nummer.

Personoplysningerne behandles med det formål at modtage eller levere vores køb af ydelser eller varer og til administration af din forbindelse til os.

Vi behandler oplysningerne for at opfylde databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1 litra b, fordi behandlingen er nødvendig, så vi kan opfylde den kontrakt, vi har indgået med dig. Vores behandling af dine data sker således med en legitim interesse som følge af Koncepthal A/S´ administration af vores relation jf. artikel 6 stk. 1 litra f.

Vi opbevarer oplysningerne i det tidsrum lovgivningen tillader og sletter oplysningerne, når de er blevet unødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningen og baggrund for opbevaring.

Typisk vil oplysninger vedrørende leverandører og andre samarbejdspartnere blive slettet 5 år efter samarbejdet er ophørt.

 

For jobansøgere gælder:

Når vi modtager din ansøgning, bliver den gennemlæst og behandlet som følger:

Ansøgningen med bilag bliver i rekrutteringsprocessen delt internt med relevante medarbejdere.

Anvender vi eksternt rekrutteringsbureau, vil relevante medarbejdere der få adgang til din ansøgning med bilag.

Personoplysninger som fremkommer i rekrutteringsprocessen, behandler vi ud fra virksomhedens legitime interesse i at vurdere, hvorvidt potentielle kandidater matcher stillingen.

Ansøgninger kan i rekrutteringsprocessen opbevares i op til 6 måneder efter vi har fundet den rette kandidat og rekrutteringsprocessen er afsluttet. Efter disse 6 måneder vil din ansøgning med tilhørende bilag og optegnelser blive slettet.

Uopfordrede ansøgninger gemmes sammen med tilhørende bilag i 6 måneder, hvorpå de slettes.

I tilfælde, hvor vi måtte ønske at gemme din ansøgning bilag i mere end 6 måneder, vil vi altid indhente din tilladelse hertil.

Referencer fra tidligere arbejdsgivere, som du har oplyst, indhentes når du har givet tilladelse hertil. Din tilladelse hertil er frivillig og du kan på ethvert tidspunkt trække din tilladelse tilbage ved at henvende dig til nedenstående kontaktinformationer.

 

Generelt om vores behandling af persondata

Sikkerhed

Vi har truffet nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at undgå, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt slettes, offentliggøres, fortabes, forringes eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen. Den dataansvarlige ved Koncepthal A/S sikrer sig, at behandlingen kun kan finde sted, når alle databeskyttelsesprincipper er opfyldt. Jf. Databeskyttelsesforordningen artikel 5.

Dataminimering

Vi indsamler, behandler og opbevarer kun nødvendige persondata for at opfylde vores fastsatte formål. Det kan yderligere være bestemt ved lov, hvilken type oplysninger, der er nødvendige at indsamle og opbevare for at drive vores forretning. Omfanget af oplysninger, vi behandler, kan være bestemt af behovet for at opfylde en kontrakt eller en anden retlig forpligtelse.

Ajourføring af data

Vores services og ydelser er afhængige af, at datagrundlaget er korrekt og opdateret. Derfor kan vi bede dig oplyse relevante ændringer i dine data. Du kan benytte kontaktoplysningerne nedenunder til at meddele os dine ændringer, så vi kan opdatere dine persondata. Bliver vi selv opmærksomme på, at data er forældede, vil vi opdatere vores datagrundlag og give dig meddelelse herom.

Hvornår videregiver vi oplysninger?

Vi benytter en række tredjeparter til opbevaring og behandling af oplysningerne, herunder leverandører af IT-løsninger, regnskabsbehandling mv., som udelukkende behandler oplysninger på vores vegne og ikke må anvende oplysninger til egne formål. Hvor det er relevant eller givet ved lov kan data videregives til banker, inkasso, revisor, advokater etc.

Vi anvender databehandlere i EU og tredjelande. Databehandlere i tredjeland er f.eks. Microsoft eller andre IT-leverandører. Videregivelse af oplysninger hertil sker på baggrund af EU-godkendt SCC (datatransport klausuler) og TIA (risikovurdering) for overførelsen.

For brugen af sociale medier gælder følgende fælles dataansvar:

Vi kan bruge sociale medier som Facebook, Instagram og LinkedIn, der er kategoriseret som fælles dataansvarlige. Fælles dataansvar betyder, at der ikke videregives personoplysninger, men at begge parter er ansvarlige for formålet for og behandlingen af personoplysninger.

Dine rettigheder som bruger/kunde/leverandør:

I forhold til de personoplysninger, Koncepthal A/S behandler om dig, har du:

  • Ret til indsigt (du kan til enhver tid bede os oplyse, hvilke oplysninger vi har om dig).
  • Ret til at bede os rette eller slette vores oplysninger om dig.
  • Ret til at anmode om begrænsning af vores databehandling og til at gøre indsigelse mod den.
  • Ret til indsigelse, hvis du har tungtvejende grunde til at ønske vores behandling af dine data ændret.
  • Ret til at få overført vores data om dig (dataportabilitet – Art.20 i GDPR).

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder og om reglerne for databeskyttelse her: www.datatilsynet.dk.

Ønsker du at klage over vores databehandling, kan du indgive klage til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, hvis du mener, at vi ikke behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Vores kontaktoplysninger er:

Koncepthal A/S
CVR 42141887
Ansager Landevej 11
7200 Grindsted
Telefon: +4530958076
E-mail: info@koncepthal.dk