Byggetilladelse

Sådan opnår vi byggetilladelse til byggeri i Danmark?

At få en byggetilladelse er en grundlæggende del af ethvert byggeprojekt. Uanset om du planlægger en ny stålhal, en tilbygning eller en renovering, er det vigtigt at vide, hvordan en byggetilladelse indhentes korrekt. Her er en kort beskrivelse af nogle af de opgaver, vi løser, når du vælger os til at opføre dit erhvervsbyggeri i Danmark.

Vi tjekker byggeregler og bestemmelser

Før vi indsender en ansøgning om byggetilladelse, kontrollerer vi, hvilke bestemmelser, der gælder for din ejendom. Det inkluderer:

Lokalplaner

Er der en lokalplan, byplanvedtægt eller anden deklaration, der påvirker bygningens placering, design og udseende?

Byggelinjer

Vi undersøger, om der er bestemmelser om afstand til vejskel, oversigtslinjer eller andre bygninger.

Bygningsreglementet

Hvis ejendommen ikke er omfattet af en lokalplan, sikrer vi altid at byggeriet følger reglerne i bygningsreglementet.

Krav til dokumentation og tegninger

Nødvendigt materiale til byggetilladelse

For at få en byggetilladelse skal der indsendes en række dokumenter og tegninger til kommunen. Dette inkluderer

1. Ansøgning

Underskrevet af ejer og ansøger, eller en fuldmagt, hvis ansøgeren ikke er ejeren.

2. Byggeriets anvendelse

Hvad skal byggeriet benyttes til? F.eks. lager, produktion, undervisning mv.

3. Situationsplan

I målestok 1:200, der viser bygningens placering og dimensioner.

4. Terræn- og beplantningsplan

I målestok 1:200, der viser det lokale terræn og beplantningens sammensætning og placering.

5. Teknisk forhold

Redegørelse for byggelinjer og afstandsforhold.

6. Brandplaner

Planer i målestok 1:100 eller 1:50, der viser brandsektioner, brandceller, brandventilation og andre brandtekniske detaljer.

7. Snittegninger

I målestok 1:20 eller 1:50, som illustrerer bygningens indre og ydre opbygning.

8. Facadetegninger

I målestok 1:50, der viser bygningens facader og højder og med angivelse af terrænkoter.

9. Beregning af bebyggelsesprocent

Oplysninger om grundstørrelse og etageareal.

10. Brandteknisk dokumentation

Bevis for, at bygningen opfylder brandkravene i Bygningsreglementet.

11. Oplysning om opvarmning

Hvordan bygningen vil blive opvarmet.

12. Evt. dispensation

Hvis projektet kræver tilladelse eller dispensation i forhold til anden lovgivning skal tilladelsen eller dispensationen fremsendes.

Sikring af lovgivning og effektiv ansøgning

Overholdelse af anden lovgivning

Ud over bygningsreglementet skal du sikre, at byggeriet overholder anden relevant lovgivning, som:

  • Landzonetilladelse: Kræves hvis ejendommen ligger i landzone.
  • Beredskabsloven: Tilladelse til brandfarlig virksomhed.
  • Vejloven: Tilladelse til nye veje eller indkørsler.
  • Forurenet jord: Tilladelse hvis ejendommen er kortlagt som forurenet.

Normalt kontrollerer bygningsmyndigheden ikke kloaksystemet. Virksomheder med særligt spildevand skal dog ansøge om særskilt tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Effektiv byggeansøgning

En korrekt og fuldstændig byggeansøgning er din bedste garanti for den hurtigst mulige sagsbehandlingstid. Vi sørger for, at alle nødvendige oplysninger og dokumenter er inkluderet, så vi undgår forsinkelser.

Kontakt os for din skræddersyede løsning

Kontakt os for en uforpligtende samtale med en erfaren rådgiver. Sammen vil vi afdække dine udfordringer, behov og muligheder og hjælpe dig med at realisere dit byggeprojekt effektivt og økonomisk.