LCA-beregninger i byggeri?

En enkel forklaring på formål, baggrund og betydning

I de senere år er LCA-beregninger blevet et centralt begreb i dansk byggeri. Mange støder på ordet første gang i forbindelse med nye klimakrav – men formålet med LCA rækker længere end blot at opfylde et regelsæt.
Denne artikel forklarer hvad LCA er, hvorfor metoden bruges, og hvad samfundet og bygherrer reelt får ud af den – uden teknisk fagsprog.

Hvad betyder LCA?

LCA står for Life Cycle Assessment – på dansk livscyklusvurdering.

Kort fortalt er en LCA en metode til at beregne en bygnings samlede klimaaftryk over hele dens levetid. Det betyder, at man ikke kun ser på energiforbrug under drift, men også på:

• Udvinding og produktion af materialer
• Transport til byggepladsen
• Selve byggeprocessen
• Drift og vedligehold
• Nedrivning, genbrug eller bortskaffelse

I Danmark beregnes livscyklussen typisk over 50 år.
Formålet er at få et samlet og sammenligneligt billede af bygningens klimaaftryk – ikke kun enkelte dele.

Hvorfor blev LCA relevant i byggeriet?

Byggeriet står for en betydelig del af den samlede CO₂-udledning i Danmark. Historisk har fokus primært været på:

• Energirammer
• Isolering
• Varmeforbrug i driften

Men i takt med at bygninger er blevet mere energieffektive, er det blevet tydeligt, at materialer og byggeproces fylder mere i det samlede klimaaftryk.

Eksempel:
En velisoleret lagerhal kan have lavt energiforbrug i drift – men stadig et højt samlet CO₂-aftryk, hvis den er opført med tunge materialer og ressourcekrævende processer.

LCA er derfor introduceret for at:

• Flytte fokus fra kun drift → til hele bygningens liv
• Skabe gennemsigtighed i materialevalg
• Give et fælles, dokumenterbart grundlag for beslutninger

Hvad bruges LCA-beregninger til?

LCA er ikke kun et regneark. I praksis bruges beregningerne til at:

1. Dokumentere klimabelastning

LCA gør det muligt at dokumentere, hvor stor CO₂-udledningen er pr. m² pr. år, så projekter kan sammenlignes på et ensartet grundlag.

2. Understøtte beslutninger tidligt i projektet

Når LCA anvendes i skitse- og projekteringsfasen, kan man justere:

• Materialetyper
• Konstruktioner
• Mængder
• Før der bygges – hvor ændringer ellers er dyre eller umulige.

3. Opfylde lovkrav og myndighedskrav

LCA er i dag et formelt krav ved nybyggeri og skal indsendes som dokumentation ved færdigmelding.

4. Forberede bygninger til fremtidige krav

Klimakravene skærpes gradvist. En bygning, der kun lige overholder minimumskrav i dag, kan hurtigt blive forældet. LCA gør det muligt at bygge med fremtidige grænseværdier for øje.

Hvem har ansvaret for LCA-beregningen?

Selvom LCA-beregningen ofte udarbejdes af rådgivere, ingeniører eller entreprenører, er det vigtigt at være opmærksom på, at ansvaret formelt ligger hos bygherren.

Det betyder, at bygherren skal sikre, at klimaberegningen bliver udført korrekt, dokumenteret og indsendt som en del af byggesagen. I praksis vælger mange bygherrer at få hjælp til opgaven – men ansvaret for, at beregningen foreligger og opfylder kravene, kan ikke fralægges.

Netop derfor er det afgørende at afklare roller og ansvar tidligt i projektet.

Er LCA kun relevant for store eller “grønne” byggerier?

Nej.

LCA gælder for alle nybyggerier, uanset om der er tale om:

• Lagerhaller
• Produktionsbygninger
• Værksteder
• Kontor- og administrationsbyggeri

Også relativt simple bygninger kan have stor samlet klimaeffekt, netop fordi de ofte bygges i store mængder og med ensartede materialer.

Hvad ser man konkret på i en LCA?

En LCA opdeles i forskellige livscyklusfaser. For bygherrer er det især relevant at forstå, at beregningen typisk omfatter:

• Materialer: beton, stål, sandwichpaneler, træ, isolering m.m.
• Transport: afstande, leverancer, logistik
• Byggeplads: maskiner, affald, spild
• Drift: energiforbrug over 50 år
• End-of-life: genbrug, genanvendelse eller bortskaffelse

Alle disse elementer bidrager til det samlede CO₂-regnskab.

Hvad betyder LCA for bygherren i praksis?

For bygherrer betyder LCA først og fremmest, at:

• Klima bliver et styringsparameter på linje med pris og funktion
• Materialevalg skal dokumenteres – ikke kun vurderes
• Tidlig planlægning bliver vigtigere
• Samarbejdet mellem bygherre, rådgivere og leverandører får større betydning

LCA handler derfor ikke om “at bygge grønt for enhver pris”, men om at bygge bevidst og dokumenteret.

Er LCA kun en ekstra omkostning?

Ikke nødvendigvis.

Selvom LCA kræver ekstra arbejde i projekteringen, kan det også:

• Reducere materialeforbrug
• Skabe mere robuste beslutninger
• Mindske risiko for senere omprojektering
• Understøtte langsigtet drift og værdi

I mange projekter bruges LCA som et værktøj til optimering, ikke blot som kontrol.

Hvorfor er LCA kommet for at blive?

LCA er ikke en midlertidig trend. Metoden er valgt, fordi den:

• Kan standardiseres
• Er internationalt anerkendt
• Giver målbare og sammenlignelige resultater
• Understøtter politiske og samfundsmæssige klimamål

Kravene vil blive skærpet frem mod 2027 og 2029 – men grundtanken bag LCA forbliver den samme: At træffe beslutninger baseret på helhed frem for enkeltdel.

 

Kort opsummeret

• LCA viser en bygnings samlede klimaaftryk over hele levetiden
• Metoden bruges for at skabe gennemsigtighed og bedre beslutninger
• LCA er relevant for alle typer erhvervsbyggeri
• Tidlig anvendelse giver størst værdi
• Kravene skærpes – men forståelsen giver ro i processen